Laks er vigtig at huske på, hvis man gerne vil spise antiinflammatorisk, fordi indholdet af de sunde flerumættede fedtsyrer er så højt. Laks er kilde til A-vitamin, B-vitamin, C-vitamin, D-vitamin, mineraler magnesium, calcium, fosfor og kalium samt jern og selen.
Derfor får du her en dejlig opskrift på salat med laks, smager godt som middagssalat eller frokostret m. citron og et stykke ristet brød eller flute.
Læs om forskellen på vildtfanget og opdrættet laks i Fødevareguiden her.
Salat m. laks
Ingredienser
- røget eller fersk laks
- 1 icebergsalat
- 6 små tomater
- 1/2 agurk
- 3 gulerødder
- 1/2 rødløg
- 1/4 fennikel
- 6 stk forårsløg
- 1/2 rødløg
- 2 stk blegselleri
- 3 små røde æbler
- 50 g hasselnødder
- Salt & peber
Pynt
- Hakket persille, æbler og hasselnødder
Sådan gør du
- Start med at riste laksestykkerne for middel varme på en pande med lidt solsikkeolie el. olivenolie. Fisken vil afgive smag til panden. Rist forårsløg ganske let. Fisk og løg sættes derefter til side på en tallerken til afkøling.
- Icebergsalat skylles, snittes fint.
- De øvrige grøntsager skylles og hakkes fint. Gulerødder skrælles, deles i bjælker snittes i tern. Tomaterne skylles og deles i både eller små stykker.
- Æbler skylles, kernehus fjernes, deles i både.
- Alle grøntsagerne blandes i en stor salatskål med afkølet laks og forårsløg.
- Salaten pyntes med æble, hakkede hasselnødder og hakket persille.
- Serveres f. eks som selvstændig middagsret med lækkert brød.
- Velbekomme!