Grøntsagsmuffins er en god måde at bruge en rest grøntsager eller frugt. Opskriften er uden mælk, smør, fløde og hvedemel. Dejen samles af pisket æg og den naturlige stivelse fra abrikoser, dadler og kartofler, sødes med lidt akaciehonning.
Grøntsagsmuffins er lækre som tilbehør til frokost- og middagsretter, men er også gode i madpakker eller på skovturen og varieres efter årstiden.
Disse er saftige og smager af frugt og grønt og lidt knas. Du kan udelade løg, hvis du synes bedst om den søde smag.
Grøntsagsmuffins (12 stk)
Ingredienser
- 10 stk mellemstore dadler
- 6 æg
- 6 stk abrikoser (tørrede)
- 50 g mandler
- 4 stk charlotteløg
- 250 g kartofler
- 2 stk små røde æbler
- 2 stk gulerødder
- 1 dl vand
- 1 spsk akaciehonning
- 1 tsk maizena
Sådan gør du
- Skyl og del abrikoser og dadler. Koges møre i 3 min i 1 dl vand.
- Imens skylles og skrælles kartofler, gulerødder og charlotteløg. Hakkes i små tern. Tilsættes abrikoser og dadler. Koger for svag varme.
- Vandet hældes ikke fra gryden. Indholdet bliver langsomt tykkere af stivelsen fra grøntsager og frugt.
- 6 æg piskes sammen til massen bliver let og luftig.
- 1 tsk maizena røres lind med 1 spsk af væden fra gryden. Tilsættes grøntsagerne. Rør rundt.
- Æblerne skylles, halveres med skræl, kernehus fjernes, skæres i små tern. Tilsættes massen og sødes med akaciehonning.
- Fyldet tages fra varmen, grøntsagerne presses lidt ned i væsken. Køler helt af inden, fyldet blandes med æggemassen.
- 12 stk muffins forme (papir) smøres med lidt solsikkeolie. Grøntsagerne fordeles jævnt i formene. Fyld op med æggemassen. Papirformene står i en muffinsbakke.Pynt med hakkede mandler.
- Muffins bages i en forvarmet ovn på 200 g i ca. 30 min. på nederste rille til, de er gyldne og færdigbagte. Fyldet skal være lidt fast. Køler af på en rist i formene.Når muffins er helt kolde fjernes papiret let ved forsigtigt at køre rundt i kanten med en kniv og løsne forsigtigt i bunden.
- Velbekomme!