Julesalat er en dejlig lidt speciel julegrøntsag, som både kan snittes rå til salat og steges, så den får en lidt mere blød konsistens. I denne opskrift er julesalaten snittet rå med knasende jordskokker, æbler og dejlige druer.
Salaten er antiinflammatorisk og hjertesund, smager godt og er dejlig til julens frokoster og middage.
Julesalat m. æbler, jordskokker & druer
Ingredienser
- 1 stk julesalat
- 1/2 stk iceberg
- 3 stk røde æbler
- 20 stk grønne druer
- 6 stk jordskokker
- 20 stk cherry tomater
- 1 dl granatæblekerner
- 1 spsk akaciehonning
- 1 spsk øko citronsaft
Pynt
- Frisk hakket persille
- 1 stk øko lime (kan udelades)
Sådan gør du
- Skyl og snit julesalat, Skyl icebergsalat. Snit de fineste blade. Udelad stokken.
- Salaten kommes i en skål sammen med skyllede, halverede cherrytomater.
- Skyl og skræl jordskokkerne, skær i skiver og tern.
- Æbler skylles, halveres, kernehus fjernes, skæres i både. Æblestykkerne marineres i lidt citronsaft og akaciehonning.
- Det hele blandes i salatskålen og pyntes med halverede druer, frisk hakket persille, granatæblekerner og lime.
- Velbekomme!