Dette er verdens nemmeste appelsinsalat, som smager rigtig godt til julemaden. Den er også rigtig dejlig med et drys hakkede nødder eller vindruer.
Appelsinsalat m. æbler
Ingredienser
- 6 stk klementiner eller 4 store appelsiner
- 2 stk æbler
- 1/2 rødløg
- 1 dl granatæblekerner
- 1 spsk øko citronsaft
- 1 spsk akaciehonning
- peber
Sådan gør du
- Appelsinerne el. klemmentinerne skrælles og pilles, skæres i små tern.
- Æblerne skylles, deles, skrælles, kernehus fjernes. Skæres i små stykker. Æblet marineres i citronsaft og akaciehonning.
- Pil og snit rødløg fint.
- Appelsin, æble og rødløg blandes i en skål. Granatæblekerner drysses over.
- Velbekomme!